Artikler
Kæledyr er altid velkomne hos os.
arrow_backTil oversigten25. januar 2024 | Blokhus By Camping
Vores kæledyr er vigtige for os. De er en del af familien, og selvfølgelig skal de med på ferie.
Karsten og Inge har selv hund og ved hvor vigtigt det er at der er plads til den også. Kom meget gerne ind i receptionen og hils på Sicca.
Lige overfor campingpladsens indkørsel finder I en dejlig varieret hundeskov. Den er ikke indhegnet, men der er mange græstotter at snuse til. En stor del af de lokale hundeejere kommer i skoven og de er altid friske på at give gode forslag til gåture og oplevelser for hunde i området.
Hos os koster det ikke ekstra at have sit kæledyr med. Det eneste vi kræver er, at dyret altid er i snor og at den luftes udenfor campingpladsen.
Kæledyret må ikke komme med ind i bygningerne, og det er af hensyn til vores andre gæster. Der er desværre rigtig mange allergikere og så er der en gruppe af gæster, som er bange for hunde. Disse grupper af gæster er naturligvis også velkomne hos os, og dermed må vi også vise det nødvendige hensyn.