Naturrige Sydafrika – Safari, Garden Route & Cape Town
arrow_backTil oversigtenDrømmer du om den afrikanske savanne og Afrikas smukkeste natur, så er dette den helt perfekte rejse til dig
På rejsen får du store safarioplevelser i Kruger National Park, hvor der er gode chancer for at opleve ”The Big Five”. Du følger en af verdens smukkeste kyststrækninger, Garden Route, der strækker sig hele vejen fra Port Elizabeth i øst til Cape Town i vest og er fyldt med uspolerede kystlinjer og enestående naturscenerier.
Rejsen tager dig også til den flotte by Cape Town, som er udgangspunkt for endnu flere naturskønne udflugter til bl.a. halvøen Kap Det Gode Håb og de spektakulære vinområder Paarl, Franschoek og Stellenbosch, som er kendte langt ud over Sydafrikas grænser.
I Cape Town oplever vi den storslåede udsigt ud over byen, når vi tager svævebanen til toppen af det imponerende Taffelbjerg. Undervejs hører vi om landets historie og tiden med apartheid, og vi besøger bl.a. Nelson Mandelas hus i Soweto og Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen