Mauritius
arrow_backTil oversigtenMauritius handler først og fremmest om blændende sandstrande, luksuriøse resorter og selvforkælelse, men her er også noget for eventyreren og naturelskeren.
Mark Twain skrev i sin tid: Mauritius was made first and then heaven, heaven being copied after Mauritius – og vi forstår ham godt. Rejser til Mauritius betyder nemlig safirblåt vand, pudrede sandstrande, smukke bjerglandskaber og frugtbare plateauer med grønne sukkerrørsplantager.
Mauritius er beliggende i Det Indiske Ocean og er den perfekte strandferie-destination. Øen bliver nemlig oftest associeret med sine mange imponerende strandområder og gennemførte luksuriøse hoteller og resorter. Udvalget af strande er stort, og de fleste er på listen over verdens bedste. Strandene er meget forskellige, og det er nemt at finde noget til enhver smag både i form af trafikmængde og krav til omkringliggende restauranter og resorts. Flere af strandområderne er også oplagte til diverse vandsportsaktiviteter som dykning, vandski, snorkling og glasbundsbådture.
Besøg os i Hal G og lad os finde den perfekte rejse til Mauritius til dig.
















