Luksussafari i Sydafrika

arrow_backTil oversigten

Africa Tours

En helt igennem spektakulær safari til Sydafrikas mest berømte og dyrerige område, nemlig Greater Kruger Park, hvor såvel det private Balule Nature Reserve som selve Kruger National Park skal besøges. Det er hvad denne luksusbetonede rejse kan byde på, hvilket ikke mindst understreges af de to fantastiske lodges der skal overnattes på midt i den klassiske, afrikanske natur.

Efter flyveturen til Johannesburg og en god nats søvn på lille hyggelige Safari Club nær lufthavnen, starter selve safarieventyret, når der flyves til byen Hoedspruit ganske tæt ved Balule reservatet. I det smukke reservat, der er beliggende i direkte sammenhæng med andre private reservater og Kruger nationalparken i det, der tilsammen hedder Greater Kruger Park, er der tre hele dage med safari i åbne firehjulstrukne biler med dygtige guides.

Overnatning i Balule er på vidunderlige Greenfire Game Lodge, hvor de luksuriøse hytter ligger dejligt isoleret fra hinanden med udsigt til et frodigt uberørt skovområde.

Enestående for området er, at der må køres off-road safari, det er altså tilladt at køre væk fra vejene, og derved komme tættere på dyrene.

Fra Balule reservatet går ruten til selve Kruger nationalparken. Her foregår overnatningen på den helt unikke Kruger Shalati – The Train on the Bridge, hvor de store luksuriøse suiter er indrettet i togvogne på en smuk gammel bro. Fra broen og suiterne er der derfor en spektakulær udsigt over Sabie floden og de mange dyr, der lever eller kommer og drikker her. Stedet har stor fokus på wellness og kulinarisk forkælelse, men de to dage på dette fantastiske sted byder selvfølgelig også på kvalitetssafari i åbne biler med professionelle rangere.

Denne tur er privat safari på 1. klasse.

Ønskes ekstra safaridage eller forlængelse af opholdet i det sydlige Afrika, f.eks. med et besøg i Cape Town eller ved Victoria Falls, så kontakt os. Der er mulighed for afrejse hver dag året rundt.

Flere produkter fra Africa Tours

Ferie for Alle 2024

Produktet er medbragt på messen

Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen

Produktet er tilføjet af:

Africa Tours

Hos Africa Tours ønsker vi at gøre Karen Blixens ord om "Mit Afrika" til "Dit Afrika".
Der er afrejse Danmark - Afrika 365 dage om året t/r, så det er dig, der bestemmer, hvornår du vil afsted, hvad du gerne vil opleve, og i hvor lang tid, du vil rejse.
Vi byder velkommen på safarirejser med dansk rejseleder, som giver dig minder for livet - og badeferie ved Det Indiske Ocean, hvor du kan slappe af og lade indtrykkene fra dine fantastiske safarioplevelser fæstne sig.
Oplev også de eksotiske strande på Seychellerne, Zanzibars kulturelle arv med skønne kulinariske oplevelser eller Kenya-kys

Se profil
keyboard_arrow_up