Sri Lanka: små omveje, store oplevelser – og Maldiverne som finale.
arrow_backSe alle aktiviteterHal G, Lokale G1 - Unique TravelDansk

Sri Lanka er en destination helt for sig. Et lille land med overraskende mange muligheder – hvor du på én rejse kan kombinere frodige landskaber, lokale og farverig kultur, safari og afslapning ved stranden. I dette foredrag deler vi vores egne erfaringer og bedste tips til, hvordan du får mest muligt ud af en rejse til Sri Lanka – og hvordan du undgår, at turen bliver “standard”.
Hos Unique Travel laver vi vores egne rundrejser, fordi Sri Lanka er bedst, når ruten tilpasses. Det handler ikke om at krydse flest mulige steder af, men om at vælge rigtigt: hvilke områder der giver de største oplevelser, hvordan sæsonerne påvirker vejret og hvilke steder der er værd at springe over, hvis du vil væk fra de mest turistede områder. Vi fortæller, hvordan du sammensætter en rejse med variation og oplevelser, der føles ægte.
Vi kommer også ind på, hvorfor vi altid kører rundrejserne med privat chaufførguide. Når I kun rejser jer og jeres egen lokale guide, får I langt mere fleksibilitet – og et helt andet indblik i landet. Det er ofte her “hemmelighederne” gemmer sig: de små omveje, de bedste udsigter og begivenhederne undervejs, som gør Sri Lanka så særligt.
Og ja – Sri Lanka har masser af strande. Men vil du runde rejsen af med det ultimative punktum, ligger Maldiverne kun få timers rejse derfra. Mange af vores kunder vælger at kombinere Sri Lanka med Maldiverne for at få både eventyr og selvforkælelse: først rundrejse og oplevelser, og derefter turkisblåt hav, hvide sandstrande og ren afslapning.
Kom og bliv inspireret – og bliv nysgerrig på hvordan vi skræddersyer Sri Lanka rejser der huskes længe efter, I er hjemme.
Vi glæder os til at tage dig med på rejsen.
Speaker
Unique Travel