Le Mans 24 H

arrow_backTil oversigten

GrandPrix Tours c/o ØsterLindet

DANMARKS STØRSTE MOTORLØB KØRES I FRANKRIG
Lyder det tosset? Det er ikke desto mindre en kendsgerning, at 24-timersløbet i Le Mans samler flere danske tilskuere end Jyllands-Ringen, Padborg Park og Ring Djursland. De seneste år er interessen for Le Mans steget eksplosivt, og omkring 20.000 danskere ventes at være på plads, når 2025-udgaven af 24-timersløbet starter lørdag d. 14. juni klokken 16.00.

Mange af de danske Le Mans-fans får hovedkvarter i Grand Prix Tours´ lejr. Det er i al beskedenhed også det bedste udgangspunkt for den optimale Le Mans-oplevelse. Her er alle typer indkvartering, fine bade- og toilet-faciliteter, vores egen bar og restaurant og de bedste guider. Og så har vi aftale med de fleste danske kørere, der møder op til interviews, autografer og selfies.

Det er alt sammen noget, vi har bygget op gennem mange år. Vi fejrede i 2023 25-års jubilæum på Le Mans. Vores ’sølvbryllup’ med arrangørerne ACO har ført til, at vi nu er Danmarks eneste officielle agent for løbet. Det betyder blandt andet, at vi har eksklusiv adgang til de eftertragtede billetter. Det kan godt være, at arrangørerne melder ’alt udsolgt’, men Grand Prix Tours kan altid hjælpe, hvis du vil opleve Danmarks…nej: Verdens største motorløb!

De mange danske tilskuere kommer til Le Mans, fordi vores lille land er blevet en stormagt i 24-timersløbet. Det var vi også i begyndelsen af dette årtusinde, hvor Tom Kristensen vandt løbet ni gange. Den seneste danske sejr i Le Mans, kom sidste år, da Nicklas Nielsen vandt med Ferrari i HyperCar-klassen.

Flere produkter fra GrandPrix Tours c/o ØsterLindet

Produktet er tilføjet af:

GrandPrix Tours c/o ØsterLindet

Alt det bedste indenfor motorsport...
Din rejse er vores ansvar...

Og det ansvar er vi stolte af at tage

Motorsportsverdenen er fyldt med muligheder. Hos GPT har vi et hold af kreative entusiaster, som løbende forbedrer produktet og finder på nye ideer. Vi ønsker at være de bedste på markedet til at lave rejser til Formel 1 og Le Mans. Og vi ønsker, vores gæster skal komme hjem med en fantastisk oplevelse.

Mange tænker “Det kan vi selv arrangere”, og så går man i gang med at bestille fly med fare for fejltastning, købe F1 billetter fra ukendte leverandører, udleverer kreditkortnumre

Se profil