Artikler
Mød Neckermann Nordic på Danish Travel Show 2026
arrow_backTil oversigten19. februar 2026 | Neckermann Nordic
Det er igen tid til Danish Travel Show i Herning, Skandinaviens største rejsemesse, og Neckermann Nordic er med som udstiller, når rejseglade besøgende og branchefolk samles til inspiration, møder og nye rejseplaner.
På standen får besøgende mulighed for at møde repræsentanter fra udvalgte hoteller og destinationer, stille spørgsmål direkte til hotellerne og få personlig hjælp til at finde den rette rejse. Under messen præsenteres også aktuelle tilbud til blandt andet Tyrkiet, Grækenland, Spanien og Egypten.
– Messen er et vigtigt sted for os. Det er her, vi møder både vores kunder og leverandører personligt, og hvert år oplever vi også, at mange vælger at booke deres rejse direkte på messen. Her kan man få den hjælp, man har brug for, og samtidig sikre sig en god pris, siger Tina, rejserådgiver hos Neckermann Nordic.
For at gøre messebesøget ekstra inspirerende tilbyder Neckermann Nordic også sjove giveaways, et lykkehjul med chance for rabatter samt særlige messetilbud til besøgende. Neckermann Nordics nye maskot, Ninno, er naturligvis også med, og der uddeles blandt andet balloner til alle børn.
Neckermann Nordic byder alle besøgende varmt velkommen på standen M9618 (HALL M)
Åbningstider:
Fredag den 20. februar kl. 9.00–17.00
Lørdag den 21. februar kl. 9.00–17.00
Søndag den 22. februar kl. 9.00–16.00

