Tanzania: den personlige safarioplevelse – og hvordan du vælger rigtigt
arrow_backSe alle aktiviteterHal G, Lokale G3 - Unique TravelDansk

Tanzania er safaridrømmen, når man vil have det hele: endeløse savanner, dramatiske landskaber og vilde dyreoplevelser, der giver gåsehud – og som bliver til minder for livet.
I dette foredrag deler vi vores egne erfaringer fra utallige safaritimer og vores bedste tips til, hvordan du får mest muligt ud af din rejse til Tanzania.
Hos Unique Travel bygger vores rejserådgivning altid på solid destinationserfaring og et indgående kendskab til landet. Vi guider dig til, hvad du realistisk kan forvente af en safari – og hvad der gør forskellen på en “god tur” og en helt fantastisk safarioplevelse.
Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilke parker og områder du vælger: Nogle giver de store, klassiske safari-scener, andre giver mulighed for at komme tættere på dyrene. Nogle steder er eftertragtede og livlige, mens andre er mere fredfyldte og byder på eksklusive naturoplevelser. Vi fortæller, hvordan du vælger rigtigt, og hvordan ruten kan sammensættes, så den passer til jeres ønsker og tempo.
Vi kommer ind på, hvorfor vi altid laver safari i private safaribiler – kun jer og jeres egen safariguide. Det giver mere fleksibilitet, bedre tid ved dyrene og mulighed for at skræddersy dagene undervejs – og en safari, der føles personlig.
Og når støvet har lagt sig, og kameraet er fyldt med øjeblikke, kan rejsen rundes af med ren afslapning og lækker badeferie på Zanzibar, blot en kort flyvetur fra safariparkerne. Her venter hvide strande, turkisblåt hav og ro til fordybelse.
Kom og bliv inspireret til en Tanzania-rejse, der passer perfekt til jer.
Vi glæder os til at tage dig med på rejsen.
Speaker
Unique Travel