Sådan får du mest ud af din rejse til Thailand

arrow_backSe alle aktiviteter

Hal G, Lokale G3 - ThailandDansk

Thailand er meget mere end postkortsmukke strande (selvom vi selvfølgelig også tager dem med). I dette foredrag deler vi vores egne rejseerfaringer og bedste tips til, hvordan du får mest muligt ud af din rejse – uanset om du rejser som par, familie eller i en gruppe.
Hos Unique Travel rådgiver vi ud fra egen rejseerfaring og et stort kendskab til landet. Vi kalder os for Thailand eksperter. Vi har været alle de steder, vi anbefaler – og vi ved, hvor de små detaljer gør den store forskel: 
 - Hvornår det giver mening at være hvor, hvilke ruter der skaber ro og variation, og hvordan du får de autentiske øjeblikke med hjem, som bliver til rejseminder for livet.
Vi tager dig med på tværs af Thailand – fra Bangkoks lokale liv bag facaden, til de hvide sandstrande, de frodige jungler, gyldne templer og markeder fyldt med stemning. Tag med til lokale stammelandsbyer, vandfald, fnisende børn og en gæstfrihed uden sammenligning. Undervejs deler vi rundhåndet ud af vores erfaringer og de oplevelser, der har gjort størst indtryk på os. 
 - Pointen er ikke, at du skal nå det hele. Pointen er at finde dit Thailand: den rute og de steder, der passer til dine ønsker, dit tempo og den ferie, du og din familie drømmer om.
Kom og bliv inspireret – og få konkrete idéer til en rejse, der føles personlig hele vejen igennem. 
Vi glæder os til at tage dig med på rejsen.

Speaker

Thailand

20. februar 2026

kl. 12:00  - 13:00
keyboard_arrow_up