Belfast - Musikalsk foredrag med irske musiker Joby Fox
arrow_backTil oversigtenJoby Fox, sangskriver og musiker, fortæller om sin hjemby Belfast i Nordirland, en spændende by med en vild historie og et fængende kulturliv. Fortællingen er bundet sammen af Jobys sange, der udspringer fra livet i Belfast og dets historie, fra konflikt til fred. Joby og hans partner Sophie deler ud af gode rejsetips og sjove historier fra hjembyen.
http://www.jobyfox.com
OM JOBY FOX:
Joby Fox er sangskriver og musiker fra Belfast. Han har en lang karriere både i Irland/UK og internationalt som startede i punkbevægelsen og senere blev til stor succes med Celtic rock og nu solokarriere som en dygtig sangskriver og en varm, modig og ærlig artist.
Joby betegnes som en af Nordirlands levende legender. Han skrev blandt andet byens uofficielle hymne, ‘Belfast’, der toppede Irlands hitliste. Gennem sin karriere har Joby arbejdet med Steve Earle, Lee “Scratch” Perry, Van Morrison og mange andre internationale artister.
Joby har netop udgivet sit andet soloalbum på Dimple Discs label i London. Albummet, I Once Was a Hawk Now I’m a Dove er indspillet i Ålborg med danske talenter som Nikolaj Svaneborg (Svaneborg Kardyb), Mark Kuhn (Folkeklubben) og Aske Stubkjær Madsen.