Armenien & Georgien – på tærsklen til Europa
arrow_backTil oversigtenSpændende rejse i grænselandet mellem Europa og Asien til to uberørte lande i Kaukasus-bjergene
Midt på den slagne vej fra Asien til Europa har mange kulturer sat sit præg på de to lande. Både Armenien og Georgien har dog holdt fast i deres kristne rødder, og landets kirker er nogle af de ældste kristne trossamfund i verden. Armenien og Georgien er de ældste kristne lande i verden og har en kulturhistorie, der strækker sig meget længere tilbage i tiden.
Turen går til en af verdens ældste byer, Jerevan, til små bjergbyer med pastelfarvede huse og til skønne klostre i den uspolerede natur for foden af enorme vulkaner, på klippeafsatser, i huler og tætte skove.
Rundrejsen er også et møde med utroligt gæstfrie og åbenhjertige mennesker og med deres gamle traditioner. Vi kommer tæt på befolkningen, når vi spiser frokost og smager vin hos en lokal familie i Georgien, og lærer hvordan man laver traditionelt fladbrød i Armenien.
Som nogle af de første turister følger vi sporene fra kristendommens tidligste periode til verdenskrigene og Sovjetunionens fald.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen