Herunder vil du løbende kunne se pressemateriale fra udstillerne på messen - efterhånden som materialet publiceres
Udstiller: Primo Tours, Rindumgårds Allé 3, 6950 Ringkøbing
Ferie På Egen Hånd giver Primo Tours ny dimension
De velkendte charterdestinationer bliver nu krydret med mere eksotiske rejsemål hos Primo Tours, der åbner for en lang række muligheder, hvor gæsterne kan rejse på egen hånd, men stadig gøre brug af selskabets gode service og ekspertise.
De er kendte for at finde perler som Meganisi og Halkidiki i Grækenland eller den portugisiske ø Porto Santo, hvor du som rejsende kommer til en destination, der føles autentisk og uspoleret. Rejsemål, som ikke nødvendigvis er på plakaten ret mange steder, og hos Primo Tours gøres der en dyd ud af at finde de helt rigtige steder, som både kan levere den rigtige kvalitet på hoteller og de gode ferieoplevelser. Det kræver selvsagt en del rejseaktivitet, og nu kommer rejselysten hos Primo Tours gæsterne til gode på en helt ny måde, da det vestjyske rejsebureau tilføjer et nyt koncept til udvalget.
- Vi kalder det ”Primo På Egen Hånd”, hvor vi stadig finder de helt rigtige hoteller og tilbud, og hvor de rejsende hele tiden har os i ryggen, selvom de ikke har en rejseleder med på turen, som vi altid har på vores velkendte charterdestinationer. Det åbner for spændende og eksotiske muligheder i blandt andet lande som Thailand og Tanzania, ligesom vi også er tilbage på Maldiverne, hvor vi tidligere har været, forklarer direktør Bjarke Hansen, der gennem årene har fået mange forespørgsler på netop sidstnævnte destination.
- Mange af de gæster, som vi tidligere havde på Maldiverne, har spurgt til muligheden for at komme tilbage, og det har sat gang i nogle tanker hos os. Vi elsker selv at opleve verden, så vi har et stort kendskab til rigtig mange rejsemål. Desuden har vi et professionelt netværk, som vi kan trække på, og det giver en stor sikkerhed, selvom gæsterne er afsted på egen hånd, så selvom navnet kunne indikere det, er man på ingen måder overladt til sig selv. Der er naturligvis altid en servicetelefon og lokale agenter.
- Vi har de oversøiske rejsemål, hvor du både får spændende kultur, lækre bounty-strande og fantastiske kulinariske oplevelser. Jeg tror, at mange af de gæster, der har prøvet vores charterrejser vil være trygge ved at rejse på denne måde også, og på den måde kan vi hjælpe dem, når de efterspørger noget andet. Det giver os en bred vifte af muligheder, hvor vi hele tiden lever op til vores høje serviceniveau.
- Det mest eftertragtede oversøiske rejsemål er i øjeblikket Zanzibar, som vi sælger til Danmarks (måske) laveste pris, slutter Bjarke Hansen.
For yderligere info:
Kjeld Gadegaard, salgschef, 8818 4618
Web: https://www.primotours.dk/
Primo Tours
Rindumgårds Allé 3
6950 Ringkøbing
NYHED - Zanzibar, Safari og Maldiverne
/Default.aspx?ID=4358&PubId=6089