Furkunst.dk

Lokationer

Fur, Danmark

Fur, Danmark

Fur, Danmark

Kom og besøg Furs fælles stand. Furkunst.dk er en forening, som samler folk med interesse for kunst på og omkring øen Fur. I kan besøge mange kunstnere, udstillinger og gallerier på øen Fur.

Foreningens medlemmer støtter med kontingent og arbejdsindsats formidlingen af billedkunst, musik, kunsthåndværk m.v. Der er allerede mange udøvende kunstnere, som er medlemmer af foreningen, men mange flere er medlemmer, fordi de elsker kultur og ønsker, at øen skal summe af kunstneriske aktiviteter.

Foreningens formål er netop at fremme og skabe grobund for den kreative aktivitet inden for alle kendte kunstarter på alle niveauer på Fur. Ligeledes er det et formål at samle foreningens medlemmer i et fælles forum til gensidig inspiration. Her på vor hjemmeside formidler FURKUNST.DK begivenheder og produkter fra de af øens kunstnere, der ønsker dette.

Foreningen er startet i efteråret 2008 og har nu ca. 115 medlemmer. Der er engagement og masser af ideer at tage fat på. Foreningen opstiller fisk til Fish Parade og afholder den årlige kunstudstilling i Fur forsamlingshus. Furkunst.dk indkøber, når det er muligt, kunst fra foreningens kunstnere for at udlodde værkerne til medlemmerne ved den årlige generalforsamling.

Hvis du har lyst til at være medlem, er du velkommen til at melde dig ind i foreningen. Kontingentet er 200 kr., som kan indbetales til kontonummer
8510 0007231458 eller på MobilePay 34771 - husk at oplyse mail, navn, adresse, tlf.nr. og skriv gerne, om du er aktiv kunstner.

Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Ferie for Alle.

keyboard_arrow_up