Feriecentret Weissenhäuser Strand
Weissenhäuser Strand, et af Tysklands mest populære feriecentre, ligger kun ca. 30 min. i bil fra Puttgarden eller et par timer fra grænsen i Frøslev. På det familievenlige feriecenter med den 3 km. lange hvide sandstrand kan hele familien være sammen, hygge sig og fornøje sig med de mange forskellige aktiviteter hele året rundt. Der er mulighed for at bo i 13 forskellige typer ferielejligheder, 2 typer feriehuse eller på det 4-stjernede Standhotel.
Hele familien kan glæde sig til de mange spændende og oplevelsesrige aktiviteter som f.eks.Subtropische Badeparadies (det store badeland), Dschungelland (lege- og aktivitetsland), Dünenbad med wellness- og fitness-områder, wakeboard- og vandski-anlæg, legepladser, boldbaner og ikke mindst den omliggende natur med sandstrand, skov, marker og sø-område.
På Weissenhäuser Strand behøver ingen i familien at sulte eller kikke forgæves efter livretterne. Centret tilbyder talrige restauranter, bistroer, caféer og barer. Udvalget spænder fra det klassiske italienske køkken i "Osteria" over saftige steaks i „Dschungelrestaurant“ til restaurant "Sonnenrose" med regionale og internationale specialiteter.
Mød os
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Ferie for Alle.