Hos Africa Tours ønsker vi at gøre Karen Blixens ord om "Mit Afrika" til "Dit Afrika".
Der er afrejse Danmark - Afrika 365 dage om året t/r, så det er dig, der bestemmer, hvornår du vil afsted, hvad du gerne vil opleve, og i hvor lang tid, du vil rejse.
Vi byder velkommen på safarirejser med dansk rejseleder, som giver dig minder for livet - og badeferie ved Det Indiske Ocean, hvor du kan slappe af og lade indtrykkene fra dine fantastiske safarioplevelser fæstne sig.
Oplev også de eksotiske strande på Seychellerne, Zanzibars kulturelle arv med skønne kulinariske oplevelser eller Kenya-kystens dejlige afslappende omgivelser.
På vores hjemmeside kan du se en række rejseforslag for din private, skræddersyede Afrikarejse. Alle rejserne skal læses som eksempler på, hvordan en rejse kan se ud, og ikke, hvordan den skal se ud.
Det er naturligvis dig, der bestemmer rejselængde, indhold og meget mere, og ud fra dine ønsker laver vi et tilbud på lige præcist din drømmerejse.
Bliv inspireret og læs mere om mulighederne for at opleve Afrika på dine betingelser på www.africatours.dk/temaer
Africa Tours har eget kontor i Afrika, hvorfra vi selv koordinerer alt i forhold til vores gæsters rejse og ankomst.
Hos Africa Tours giver vi dig seriøs rådgivning, god personlig service, kvalitet og sikkerhed. Alt sammen på dine betingelser.
Vores mål er at gøre din drøm om Afrika til virkelighed.
https://www.youtube.com/@AfricatoursDk
Rejs også med Safari & Beyond, for en rejse kan laves på mange måder. For Safari & Beyound er det vigtigt, at vores rejser er meget mere end bare en rejse. Vi, vores dygtige samarbejdspartnere og ikke mindst vores rejseledere gør os virkelig umage for, at din rejse opleves som noget helt særligt.
På rejsemålet er det vores dygtige rejseledere, der tager over. Her oplever du, hvorfor de kaldes eksperter og Danmarks bedste rejseledere. Om nogen er de eksperter på den rejse, du er afsted på, for det er rejselederen selv, der har produceret rejsen. Alt på rejsen formidles i et sprog, hvor alle kan være med, så du og dine får den bedst mulige rejse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen. Verden venter.
Hos Vild med Danmark vil vi gerne vise dig det Danmark, du kender, kendte en gang, eller gerne vil kende. Vi vil gerne knytte natur, historie og kultur sammen, fordi de i fællesskab har skabt og skaber det Danmark, vi kender.
• Vandreture, hvor du oplever Danmark til fods over en eller flere dage.
• Én-dagsture, hvor du enten alene eller sammen med venner eller veninder har mulighed for at hive en dag ud af kalenderen som et energigivende boost til hverdagens stress og forpligtelser.
• Fototure med mulighed for at lære dit kamera endnu bedre at kende.
Mød os
Claus Lund Sørensen
General Manager
Claus er direktør og medejer af Africa Tours og har været i rejsebranchen siden 1993. Claus har haft safarirejser som sit speciale siden 2001, og sidder blandt andet med ansvaret for udvikling af nye rejser, marketing og salg. Claus afholder også Africa Tours' rejseforedrag om vores rejser til Afrika. Claus har rejst i såvel det sydlige, som det østlige Afrika, og har senest været på kombineret safarirejse i Indien og Kenya.
KontaktLene Langhoff Rosendal
Sales & Production Coordinator
Lene besøgte Kenya første gang i år 2000 og lige siden er kærligheden til safari og Afrika kun blevet større. Efter mange år i rejsebranchen og mange besøgte lande er den største oplevelse stadigvæk det afrikanske kontinent, som Lene nu har gjort til sit speciale. Begejstringen for at gøre dine drømme og forventninger - sammen med vores erfaringer til den ultimative drømmerejse, er en passion. Lene har rejst i store dele af Afrika, men primært i det østlige Afrika.
KontaktLone Aalbæk Mikkelsen
Salg og service
Mit hjerte banker for Afrika, og det har det gjort lige siden jeg sammen med min ægtefælle besøgte Kenya første gang i 2007. Det var så stor en oplevelse, at vi syntes vores 3 børn også skulle opleve landet. Året efter var vi alle afsted på en kombineret safari og badeferie. Efterfølgende har vi rejst flere gange til Østafrika og hver gang fået uforglemmelige minder med hjem. Det fantastiske dyreliv, den unikke natur og især det elskværdige afrikanske folk gør noget ganske særligt for kroppen og sjælen. At være på safari/rejse i Afrika giver dig de bedste oplevelser og minder du kan drømme om. Der er oplevelser for ALLE i Afrika. ”Jeg er ikke født i Afrika, men Afrika er født i mig”.
KontaktLisbeth Norlyk
Salg og service
Lisbeth har boet og rejst rundt i det sydlige og østlige Afrika i 10 år med både rygsæk og som safariguide for danske turister. Alle de steder Lisbeth har haft fornøjelsen af at besøge og se med egne øjne, fortjener mere end blot ét besøg, for Afrika er betagende. Derfor kan hun ikke udpege sit yndlingssted eller nationalpark, fordi hvert land og hver park har sin unikke skønhed og beruselse. Dette skal opleves for at føle magien. Lisbeth elsker alt ved det afrikanske kontinent, og det føles mere som HJEM end noget andet sted. Dette storslåede kontinent fremkalder følelser, vi ikke engang vidste eksisterede. Lisbeth har rejst i Kenya, Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Malawi, Swaziland, Botswana, Namibia og Sydafrika.
KontaktTina Trier Engelbreth
Salg og produktion
Tina har mange års erfaring fra rejsebranchen. Ingen kender flyselskabernes kringlede univers bedre end hende. Hun har beskæftiget sig med både gruppe- og forretningsrejser, samt individuelle gæster. Tina har rejst rigtig meget over hele verden og alle disse oplevelser bruger hun i sit daglige arbejde hos Africa Tours med at sende rejseglade folk ud på eventyr. Hun kan umuligt vælge én rejseoplevelse som den bedste, men Sydafrika er uden tvivl én af hendes yndlingsdestinationer. Kombinationen af gudesmuk natur, spændende kultur, dyreliv og kridhvide strande er lige noget for hende. Tina sidder altid klar til at dele ud af sine rejseerfaringer og til at hjælpe dig med netop din drømmerejse.
KontaktInge Kjær Knudsen
Service og administration
Inge har mange års erfaring fra rejsebranchen og har rejst i store dele af verden. Første tur til Kenya var en safari i 1997 - og lige siden har den tur altid stået som noget af det største. Fornemmelsen af de store dyreflokke, dygtige chauffører og afslapning ved Kenyakysten - det er for Inge noget helt særligt. Inge sidder i vores service og administration og holder som lidt af en blæksprutte styr på og overblik over en masse opgaver - store som små.
KontaktVirksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Ferie for Alle.