Underholder 1 gang dagligt på PGA standen
Der er intet Dansk Golfshow uden David Edwards. David er en institution på messen og har gennem en årrække imponeret de besøgende på Dansk Golfshow med sin sublime teknik, forunderlige tricks og evne til at underholde.
Der er garanti for både underholdning og golfteknik i verdensklasse når David Edwards dagligt giver opvisning med sit Trick Shot Show. Udover sin humoristiske sans har David Edwards også en præcision og en dygtighed, som de fleste golfspillere vil kigge langt efter.
Når David ikke underholder med sit show, så er han at finde rundt om i hallen, hvor han er med til at gøre Dansk Golfshow til en helt særlig oplevelse for de besøgende.
David Edwards er selv tidligere spiller på Europa Touren og har bl.a. også deltaget i British Open. Han har siden hen udviklet sig til at være en af verdens absolut bedste udi disciplinen Trick Shot, og rejser i dag verden rundt med sit show.
David er også kendt for sine berømte "sakse-slag" hvor han også har verdensrekorden efter at have slået 310 bolde på bare 3 minutter.
Læs mere på Davids eget website