Campingsæsonen starter på Ferie for Alle og vintercamping arrangeres i samarbejde med Dansk Camping Union. Mange udstillere vælger at campere bag hallerne, da dette både er nemt og billigt. HUSK at booke via denne side, hvis du vil være sikker på en plads tæt på hallerne.
Booking af campingplads skal ske fra et link her på siden, som vil være åbent fra oktober 2013. Du skal bruge dit login til udstillerhåndbogen for at komme ind på bookingsiden.
Tilmelding til vintercamping foregår udelukkende online og kan kun ske ved samtidig betaling. Ved betaling fremsendes en bekræftelse med et løbenummer, og denne bekræftelse forevises ved ankomst til pladsen. Tilmeldingen er bindende, og pengene betales ikke retur.
Prisen for vintercamping bliver offentliggjort til efteråret når online bookingen åbner
Prisen er inklusiv strøm og gælder for én campingvogn/autocamper med ankomst torsdag 20. februar - søndag 23. februar.
Pladsen er åben fra torsdag 20. februar kl. 09.00 til søndag 23. februar kl. 17.00.
Som udstiller kan du tilkøbe en omdeling i vores "MCH Camping-pose", som uddeles til alle campister på pladsen. Prisen er kr. 1.500,- og inkluderer pakning og omdeling (materiale skal være MCH i hænde senest onsdag 13. februar).
Sidste tilmelding er mandag 17. februar 2014.
Herefter foregår tilmelding ved ankomst til pladsen (vigtig at medbringe udstillerkort, så lejrchefterne kan kende forskel på udstillere og besøgende).
Pladsnumre uddeles ved ankomst til pladsen. Vil man bo sammen, skal man ankomme sammen. Det er lejrcheferne der suverænt afgør hvilken placering man får tildelt.
Der er badefaciliteter i Ferie for Alle's åbningstider i omklædningsrummene ved Hal E, C og F, og døgnåbent i Q og på Annexgården.
Kontaktperson hos MCH Messecenter Herning er projektkoordinator Johnny Frandsen.
Der er forbud mod anvendelse af varmeblæsere på pladsen.
Der vil i hele perioden være DCU lejrchefer på pladsen.