Danmarkshallen er for dig, der gerne vil have inspiration og rådgivning til de bedste oplevelser i Danmark. Uanset om du søger et kroophold i Nordjylland, et sommerhus på Bornholm, et feriecenter ved Vesterhavet, hotelovernatning i storbyen, Bed & Breakfast på Fyn eller noget helt sjette - så er udstillerne klar til at hjælpe dig på vej.
Søger inspiration til nye ferieoplevelser i Danmark!
Elsker endagsture og weekendophold
Ønsker at planlægge din ferie med omhu
Hvad venter du på?
I Danmarkshallen finder du store og små attraktioner og destinationer spredt ud over hele landet. Udstillerne står klar med at væld af ferieinspiration til dit næste ferieophold og byder på sjove aktiviteter for hele familien.
På Danmarksscenen kan du både blive klogere, blive underholdt og måske forundret, når udstillere og artister fra hele Danmark kommer og optræder med sjove og skæve indslag. I Danmarkshallen finder du underholdning – og oplevelser – for alle.
Danmarkshallen syder af aktivitet, og de mange udstillere er fortræffelige til at fortælle de gode historier fra de mange forskellige egne. Der er også rig mulighed for at smage på delikatesser og specialiteter fra hele landet. Kom og bliv inspireret til en enestående ferie i smukke Danmark.
I Danmarkshallen findes der mange spændende hvile- og spisesteder, hvor I kan slappe af og forkæle både ben og smagsløg. Prøv en af de spændende temarestauranter og få en madopllevelse hos Nyhavns spisehus eller Badehotellet.
Elsker du kvalitetstid med familien i et sommerhus eller på campingpladsen?
Nogle gange behøver man ikke at rejse langt væk for at få masser af minder og oplevelser for livet. Danmark som rejseland byder på et væld af spændende oplevleser. Bliv klogere på udvalget af forlystelsesparker, dyreparker, feriecentre, gastronomiske oplevelser og andre topattraktioner. Du kan også få et overblik over mulighederne for badeferie ved vesterhavet og spændende vandreture i den danske natur. Messen rummer uendelige muligheder for dig og din familie.
I Danmark er der aldrig langt til kysten, og det faktum er ekstra fedt, hvis du elsker vand og sport. I udelivsområdet kan du prøve kræfter med vandaktiviteter som kajakrul, kano, prøvedyk og få gode tips og råd.
Hvis du ikke er så meget for vandsport kan du også udfordre benmusklerne med Trialaction eller beundre de dygtigere atleter. Kig forbi udelivsområdet i Danmarkshallen og bliv inspireret til din næste sommerferie i Danmark.