Stjernegaard Rejser er et mellemstort og velkonsolideret danskejet rejsebureau, som i år kan fejre 35 års jubilæum.
Siden 2018 har Stjernegaard Rejser været en del af Aller Leisure, som er en af de største rejsebureaugrupper i Danmark.
Hos Stjernegaard er vi drevet af vores interesse og vi lægger et stort arbejde i at udvikle vores egne rejser. Det gør vi for at kunne sikre den helt rigtige kvalitet og de oplevelser, der efterlader et stærkt og varigt indtryk. Vi udbyder rundrejser med dansk rejseleder samt individuelle/skræddersyede rejser til udvalgte rejsemål, hvor vi har en helt særlig viden og erfaring.
Vi er stolte af at have en meget høj kundetilfredshed, hvilket forpligtiger og får os til at anstrenge os endnu mere. Vi gør os umage og går op i detaljerne, besøger de lande, vi laver rejser til, og har et stort kendskab til destinationerne. På den måde kan vi være specialister og sikre vores kunder rejser, som beriger og skaber glæde.
Vi har arrangeret rundrejser med dansk rejseleder i mange år, og rejserne bliver hele tiden forfinet og forbedret. Vi er stolte over at have nogle af Danmarks absolut bedste og mest erfarne eksperter som rejseledere, der hver især har et særligt kendskab til deres respektive rejsemål, som de formidler med indlevelse og nysgerrighed. Hertil er rundrejserne altid baseret på små grupper på minimum 10-15 og maksimum 20-25 deltagere afhængig af rejsemålet.
Vi tror fuldt og fast på, at rejser skaber indsigt og forståelse og dermed interesse, tolerance og respekt for andre mennesker. Det skaber en bedre verden, som vi i Stjernegaard Rejser gerne vil bidrage til på en ansvarlig måde.
Mød os
Dorte Juul Mydtskov
Business Development Manager
Jeg har været i rejsebranchen i over 25 år, og har arbejdet både med produktion og salg. Jeg er en del af Stjernegaards produktionsteam, hvor jeg arbejder med at udvikle de individuelle rejser, samt strømline arbejdsgangene, til glæde for både vores kunder og medarbejdere. Jeg har rejst i det meste af verden, men hovedsageligt i Fjerne Østen, og har boet i Thailand gennem flere år, og har derfor et helt specielt forhold til dette land. Jeg elsker aktive rejser, og tager gerne på vandreture i hele verden, men holder også meget af en god strand, spændende storbyer, og især af god mad.
KontaktStine Meinertsen
Produktchef
Jeg arbejder som produktchef i Stjernegaards dynamiske og spændende produktionsafdeling. Jeg har været i rejsebranchen i mere end 25 år, og jeg er ansvarlig for udvikling, produktion og opdateringer af rundrejser med dansk rejseleder samt individuelle rejser til nogle af vores destinationer. Jeg har rejst på det meste af kloden. Lige fra Australien til Sydafrika over Namibia og de fleste afkroge på det sydamerikanske kontinent som Colombia, Venezuela, Brasilien, Ecuador og Galapagos, Peru, Bolivia, Chile og Argentina. I østen har jeg primært rejst i Japan, Kina, Vietnam, Thailand, Indien og i Mellemøsten, hvor jeg også har jeg tabt mit hjerte, når har jeg besøgt både Syrien, Libanon, Jordan, Egypten, Oman, Dubai og Tyrkiet. Hertil kan jeg lægge stort set hele Europa med særligt tryk på Portugal og Azorerne, der gemmer sig midt i Atlanterhavet. For slet ikke at nævne de øvrige atlantiske ædelsten mod nord med rejser til både Grønland, Færøerne og Island. Jeg har krydset tværs over USA i bil og besøgt smukke Mellemamerika med Mexico, Guatemala og Costa Rica og været flere steder i Caribien, hvor jeg har besøgt Cuba et utal af gange. Jeg føler mig heldig og privilegeret over at være på en arbejdsplads som Stjernegaard, hvor der er fokus på den enkelte medarbejders udvikling og rejseerfaring, og hvor vi har lov til at kæle for detaljerne.
KontaktTinne Dejgaard Madsen
Rejsekonsulent
Jeg sidder i vores salgsafdeling og har specielt meget fokus på De Vestindiske Øer, Cuba, Bali, Sri Lanka, Azorerne og Egypten. Men da jeg har været ansat hos Stjernegaard Rejser i over 20 år, så har jeg efterhånden oplevet de fleste af vores destinationer. Jeg har tidligere arbejdet ude i verden som rejseleder og haft ansvar for bl.a. at være rundrejseleder og jeg nyder stadigvæk at rejse ud så ofte som muligt. Specielt er det pt. De Vestindiske Øer og Cuba, der drager og tiltrækker mig, da de byder på mange unikke seværdigheder og evige forandringer. Her er der altid noget nyt at opleve. Jeg håber at kunne hjælpe jer til en god og spændende rejse, på en af vores mange destinationer og vil gøre mit bedste for at opfylde jeres ønsker.
KontaktLine Milland Aminsam
Rejsekonsulent
Jeg har været i rejsebranchen i mere end 20 år – men mine første rejser startede langt tidligere. Min første store tur var med rygsæk rundt i Australien i 1991. Årene efter gik med at tjene penge op for igen og igen at komme afsted med rygsækken til nye fantastiske rejsemål. Specielt Sydøstasien er min foretrukne rejsedestination og mit andet hjem. På den lille ø Gili Trawangan i Indonesien endte jeg med at bo i flere år, taler sproget og har været indonesisk gift. Rygsækken er lagt på hylden nu, og livet leves mest i Danmark, men jeg tager afsted så ofte som muligheden byder sig og helst til Asien. Mit nye eventyr er hos Stjernegaard Rejser, og jeg glæder mig til at hjælpe jer med jeres drømmerejser ud i den store verden.
KontaktKristian Krogh Knub
Rejsekonsulent
At rejse er at leve, men nogle rejser ER bare bedre end andre, og at rådgive mine kunder til lige præcis den rigtige rejse, er det jeg i mine 30 år i rejsebranchen har brændt for. Mit indgående kendskab og egne, talrige rejseerfaringer - både som tidligere rejseleder, privatperson og rejsekonsulent - kommer uden tvivl Stjernegaards kunder til gode. Mine yndlings rejsemål, Japan og Thailand, har jeg været mange gange på kryds og tværs. Gang på gang bliver jeg begejstret for smukke og mystiske Japan. Om nogen kontrasternes land, hvor det traditionelle møder det moderne. Fra det iskolde og snerige nord til varme tropiske sydhavsøer i syd. En tur til Japan er et bombardement af indtryk for alle sanser. Selvom fantastiske Thailand har udviklet sig meget siden mit første besøg i 1988, er dufte, smage, farver, klima og naturen lige så eksotisk og spændende som dengang. Og det er stadigvæk muligt at komme helt tæt på det autentiske Thailand, hvor menukortet på restauranten ikke står på flere sprog, og hvor du kan ligge på en næsten øde strand og nippe til din kokosmælk, der netop er plukket fra palmen du ligger under. Udover mine to ”favoritter”, har jeg også rejst meget på Færøerne, i Tyrkiet, Indien og Egypten.
KontaktMikkel Øhlenschlæger
Brand Manager
Jeg har arbejdet i rejsebranchen i mere end 15 år og lever for at formidle de fantastiske oplevelser det giver, at rejse til både nære og fjerne destinationer. Verden har altid trukket i mig og været med til at forme mig som menneske. Efter min første jordomrejse i 2001 var jeg solgt, og har siden rejst så meget som muligt, hvilket også har ført mig til fast bopæl i både Californien, New York og på St. Croix. Jeg rejser både nord, syd, øst og vest og nægter at besvare, hvilket sted i verden, der er min favorit. Hele verden er vidunderlig! Efter mange år som rejseleder arbejder jeg nu med kommunikation af rejser, så jeg kan inspirere jer med de mange fantastiske oplevelser, der venter derude.
KontaktPeter Nielsen
Produktionsdirektør
Jeg kom til Stjernegaard Rejser i april 2008 og jeg er i dag er ansvarlig for produktudvikling, kontraktforhandling og ikke mindst kvalitetssikring af vores rejsemål. Uanset om du vælger at rejse øst, vest eller sydpå med Stjernegaard, vil du opleve veluddannede rejseledere/guider, håndplukkede hoteller og veltilrettelagte ture - kort sagt, rejser der lever op til vores løfte om at give dig "oplevelser for livet". Jeg har været i rejsebranchen siden 1991 og har arbejdet med salg, markedsføring og produktudvikling i alle branchens verdenshjørner. Min egen store passion er Østen, som jeg har rejst tyndt men aldrig bliver færdig med. Jeg flyver østover flere gange om året og bliver hver gang begejstret og beriget. Start dine feriedrømme med en virtuel rejse på vores hjemmeside - jeg er sikker på, du vil finde en rejse, der også kan begejstre og berige dig.
KontaktPer Møller Jensen
Adm. Direktør
Størstedelen af mit arbejdsliv har jeg tilbragt i rejsebranchen, og jeg har været så privilegeret at bo og arbejde i seks lande på tre kontinenter. At opleve fremmede kulturer og spændende rejsemål har altid haft høj prioritet i min familie, og det har i høj grad præget og formet både jeg selv, min hustru og vores to børn som mennesker. Jeg bliver aldrig mæt af at rejse, uanset om der står gamle kendinge eller nye destinationer på menuen. Hver gang er jeg og min familie vendt berigede hjem, og min ambition med Stjernegaard Rejser er, at vi kan give dig som rejsende nogle helt særlige oplevelser, hvor du føler det samme. Ring til os og fortæl, hvor du gerne vil hen, og hvad du drømmer om – så er jeg overbevist om, at vi sammen kan finde din næste spændende rejse.
KontaktInge Beyer
Produktchef
Jeg har været i rejsebranchen siden 1995, og de første fire år af min karriere arbejdede jeg i spændende lande som Thailand, Venezuela, Cuba og Mexico. Da jeg vendte hjem til Danmark, var jeg ikke i tvivl om, at verden fortsat skulle være min arbejdsplads. Jeg har siden arbejdet med – og besøgt – mere end 65 lande, og jeg bliver stadig lige begejstret, når jeg får muligheden for at besøge et nyt land. Jeg arbejder som produktchef hos Stjernegaard, og jeg er ansvarlig for udvikling og kvalitetssikring af rundrejser med dansk rejseleder samt individuelle rejser på en række af vores rejsemål. Jeg er særligt begejstret for Afrika og Latinamerika, hvor jeg har rejst meget, og hvor oplevelserne er helt særlige. Der er ikke noget så livsbekræftende som at sidde nær et vandhul på den afrikanske savanne og se dyrene komme forbi – eller at vandre gennem en sydamerikansk regnskov, hvor naturens lyde sætter fantasien i gang. Jeg har også rejst i Australien og New Zealand – og naturligvis i mange europæiske lande, hvor jeg finder det meget interessant, hvordan fælles historiske begivenheder knytter landene sammen på kryds og tværs. Mine egne ferier går gerne til Cuba, som jeg har et helt særligt forhold til, og så elsker jeg også storbyferier med mange kulturelle besøg.
KontaktStine Solbjerg Sørensen
Salgschef
Jeg har været ansat hos Stjernegaard Rejser siden oktober 1997, hvor jeg færdiggjorde min uddannelse inden for rejsebranchen. Min nysgerrighed for andre kulturer, folklore og eksotiske oplevelser har bragt mig vidt omkring i den store verden; Egypten, Bali, Singapore, De Vestindieske Øer, Brasilien, Thailand, Kenya, Zanzibar, USA, Cuba, Mexico, Seychellerne, Mauritius, Dubai, Vietnam og Myanmar. Jeg har især tabt mit hjerte til Asien, og Thailand i særdeleshed, da jeg synes kombinationen af ubeskrivelig smuk natur, pragtfulde strande, en utrolig venlig og smilende befolkning, et mangfoldigt udbud af diverse aktiviteter, fantastisk kultur, dejlige hoteller, fornuftigt prisleje, og ikke mindst skøn mad gør, at man får rigtig meget for pengene. Og når man rejser med små børn som jeg, er det skønt at føle sig velkommen med ungerne overalt man kommer frem! Et andet sted som har en særlig plads i mit hjerte, er De Vestindiske Øer, hvor jeg også har rejst flere gange. Kombinationen af det interessante historiske vingesus, den afslappede og charmerende caribiske kultur, og nogle af verdens smukkeste strande er, efter min mening, helt perfekt!
KontaktMaria Madsen
Rejsekonsulent
Jeg har været i rejsebranchen i mere end 15 år. Min rejse startede i 2007, hvor jeg tog ud i verden som guide. Jeg har siden rejst rigtig mange steder, men må jo indrømme, at mit hjerte er tabt til skønne Thailand. Jeg er så heldig, at jeg på mange af mine rejser har mine to piger og min dejlige mand med. Det er ikke længe siden vi tog hele familien seks måneder til Thailand, Bali og Sri Lanka.
KontaktVirksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Ferie for Alle.