Vietnam - Mere end et fantastisk rejseland

Tid og sted:
Lørdag d. 22. februar 2020, kl. 16.30 i lokale G2

Foredragsholder:
Flemming & Giang Nguyen Jensen

Beskrivelse:
For langt hovedparten af tidligere rejsende overgår Vietnam og vietnameserne de forventninger og drømme man kan have til et forestående rejsemål. Mange danskere, der har rejst i Vietnam, ender med en livslang fascination af landet. ”Det virker som et helt folk på lykkepiller, så glade virker befolkningen” sagde en af vores tidligere gæster midtvejs på turen. Netop den smilende og imødekommende befolkning bliver uden tvivl en af største ferieoplevelser. Og man møder nemt lokalbefolkning, da mange vietnamesere har deres daglige gøren udendørs på markederne, i markerne og i byernes stemningsfyldte gader.

Og som rejseland har Vietnam noget for alle. I kan besøge store seværdigheder som har været centrum for verdenshistoriens gang og ligeledes lokale særegne attraktioner. Her findes en varieret og billedskøn natur – med subtropiske nationalparker, verdens største grotte Phong Nha, den kalkstensdottede Halong bugt, bjergrige egne og det flodrige Mekongdelta. Ved ønske om en aktiv ferie kan byder Vietnam på vandring, cykling, dykning og golf, mens kystbyer og tropeøer indbyder til afslappende stranddage. Og så er Vietnams smagfulde mad en hel rejsebog for sig. Kom og hør om denne fantastiske rejsedestination.


 

Menu

Få nyheder fra Ferie for Alle.

Tilmeld nyhedsbrev og deltag i lodtrækning om 5 x 2 billetter til Skandinaviens største feriemesse.

Vind billetter til Ferie for Alle