Tadsjikistan, Afghanistan, Kirgisistan - Roadtrip på Pamir Highway

Tid og sted:
Søndag d. 23. februar 2020, kl. 12.30 i lokale G4

Foredragsholder:
Søren Bonde er direktør og partner i Panorama Travel og er desuden en meget anvendt foredragsholder. Søren har rejst intensivt i over 90 lande, herunder mange af verdens mest ufremkommelige egne. Han har specialiseret sig i en lang række destinationer såsom Latinamerika, Iran, Centralasien og Afrikas Horn. Han har en forkærlighed for historie samt stammefolk og særprægede ritualer.

Beskrivelse:
Søren Bonde tager dig med på et enestående road-trip gennem tre lande, som ser meget få turister. I firehjulstrækkere følger vi den legendariske Pamir Highway i et af verdens barskeste men også mest storslåede områder. Landskabet skifter en del og byder blandt andet på safirblå søer, sneklædte bjerge, bløde grønne bakker og månelandskaber i nogle af verdens smukkeste bjergegne. Undervejs besøger vi idylliske landsbyer og passerer flere pas i over 4000 meters højde.

I Tadsjikistan krydser vi de majestætiske Pamirbjerge, møder de lokale og kommer tæt på deres traditionelle levevis. En del af ruten følger den ældgamle Silkevej i Wakhan-korridoren med imponerende borge fra Silkevejens barndom. Vi kører over Panj-floden og oplever et fredfyldt og idyllisk hjørne af Afghanistan, som er uberørt af Taliban. Det er som at rejse tilbage i tiden. I Kirgisistan bor vi som nomader i jurter med en imponerende udsigt til Peak Lenin (7134 m), og vi slutter af med et glimt af den ældgamle karavaneby Osh på kanten af Ferganadalen. 

Menu

Få nyheder fra Ferie for Alle.

Tilmeld nyhedsbrev og deltag i lodtrækning om 5 x 2 billetter til Skandinaviens største feriemesse.

Vind billetter til Ferie for Alle