Australiens højdepunkter og New Zealand fra nord – syd

Tid og sted:
Lørdag d. 22. februar 2020, kl. 11.30 i lokale G2

Foredragsholder:
Jens Grum-Schwensen, Gislev Rejser

Beskrivelse:

Gislev Rejser har mere end 14 års erfaring med rundrejser i down under med dansk rejseledere, og vi vil på dette foredrag vise og fortælle hvorfor disse fjerne lande er den lange rejse værd. Vi rejser New Zealand rundt i bus, fra nord til syd, inkl. det tropiske Bay of Islands nord for Auckland. På vores rejse gennem landet, oplever vi alt fra vulkanlandskaber til sneklædte bjerge, betagende fjorde og underjordiske huler. New Zealand har trods sin størrelse, et bredt spænd af forskelligartet natur der vil fortrylle enhver rejsende. Glæd Jer især til den spektakulære togtur med TranzAlpine tværs over de sydlige alper og sejlturen på New Zealands flotteste fjord ved Milford Sound. Bemærk at vi gør stop i Bangkok samt Sydney, Australien, på denne rejse – netop fordi New Zealand ligger så fjernt.
 

I Australien venter de mageløse kystveje og nogle af verdens skønneste kystbyer – Melbourne og Sydney. Denne rundrejse med dansk rejseleder viser højdepunkter fra 5 fantastiske og unikke regioner med hver sin egen kultur, klima, natur og dyreliv i landet ’Down Under’, og du får ovenikøbet et spændende stop i Singapore med i minderne, da vi rejser med det 5 stjernede flyselskab Singapore Airlines på ud og hjemrejsen. På rundrejsen skal vi bl.a. opleve Kangaroo Island, Blue Mountains, Kuranda regnskoven i det tropiske Queensland, verdenskendte vindistrikter, vildmark og landets unikke dyreliv. Vi skal naturligvis også til Australiens røde hjerte og outback, på en ørkentur fra Alice Springs til Yulara forbi det magiske Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta. Rejsen slutter i det tropiske nord, på et fantastisk 5 stjernet resort helt ned til stranden.

Menu

Få nyheder fra Ferie for Alle.

Tilmeld nyhedsbrev og deltag i lodtrækning om 5 x 2 billetter til Skandinaviens største feriemesse.

Vind billetter til Ferie for Alle