New Zealand med Stopover i Sydney

Tid og sted:
Fredag d. 24. februar 2017, kl. 11.30, Lokale G3
Lørdag d. 25. februar 2017, kl. 16.30, Lokale G3

Beskrivelse:
New Zealand med stopover 3 dage i Sydney - en 24 dages rundrejse med dansk rejseleder.

Vi starter turen i Sydney med rundvisning Sydney Operahus, Darling Harbour, havnerundfart, Sydney Tower mm. Vi bor i området The Rocks som er dejlig centralt og tæt ved Sydney Operahus.

Mange betragter New Zealand som verdens flotteste land med de smukkeste naturområder. Det kan være svært at være uenig heri. Vi besøger både Nordøen og Sydøen og har udvalgt områder som er et "must see" at opleve når man er "Down under" og besøger Kiwiernes land. Vi skal på overnatnings-Cruise på den fantastiske Doubtful Sound, vi skal i guldgravernes fodspor og besøge Skippers Canyon og gå flotte Vandreture ved Mount Cook Nationalpark, Queen Charlotte Sounds og Tongario Nationalpark.

Vi skal på 6-timers naturoplevelsestur hvor vi udforsker Otago halvøen for at finde gul- og blåøjede pingviner, sæler, søløver og de Store Royal albatrosser.

Vi har turen lagt hovedvægten på Sydøen. Maori-kulturen og deres historier oplever vi på tætteste hold på Nordøen - hvor vi er sammen med en Maoristamme i 2 dage.

Stort aktivitetsprogram inkluderet med mulighed for flere gå/vandreture.

                                                                           

Få nyheder fra Ferie for Alle.

Tilmeld nyhedsbrev og deltag i lodtrækning om 5 x 2 billetter til Skandinaviens største feriemesse.

Vind billetter til Ferie for Alle